Zapier/CPSMS integration
Zapier.com er et online værktøj som har specialiseret sig i at lave nemme integrationer mellem 1500+ leverandører inkl. CPSMS. Med få klik kan du lave avancerede integrationer mellem CPSMS og alle dine favoritsystemer. Integrationer der før ville kræve avanceret kodning og lange udviklingstider, kan nu laves på få minutter.
Sådan kan du bruge Zapier sammen med CPSMS
Der er mange forskellige måder at bruge Zapier, men et eksempel kunne være at du har en webshop, hvor du gerne vil have overført alle nye kundedata til flere systemer. Det kunne være at du vil have overført kundedata til jeres CRM-system, men også samtidig have navne og mobilnumre over i CPSMS-grupper. Med Zapier kan du nemt opsætte dine flows. Før Zapier var det kun muligt at kode alle integrationer, men nu kan du lave det hele med få klik, og uden at skulle kode noget som helst.
Et andet scenarie kunne være at du har IoT enheder kørende, og gerne vil sende en SMS til en gruppe, hver gang en sensor viser en bestemt temperatur. Det kunne være værdifulde frostvarer der ikke må gå tabt, og kræver hurtig respons. Integration med CPSMS, er gjort meget nemmere ved at bruge Zapier.
Følg denne lille guide herunder hvis du vil integrere Zapier med din CPSMS konto.
Vi går ikke i dybden med hvordan du bruger Zapier, men fortæller dig om hvordan du kobler CPSMS og Zapier sammen. Du kan lære mere om at bruge Zapier her: https://zapier.com/learn/getting-started-guide/
CPSMS Actions i Zapier
Du kan bruge CPSMS som Actions i dine Zaps. Vælg først din trigger App som du vil integrere med, og indsæt derefter CPSMS actions i din Zap (Du skal være inviteret, for at bruge CPSMS actions sammen med Zapier. Få adgang her).
Du kan bruge CPSMS som Action i Zapier med følgende funktioner:
1. Send gruppe SMS
2. Send SMS
3. Tilføj kontakt til gruppe
4. Opret SMS gruppe
Connect med CPSMS
Når du vælger CPSMS som Action, skal du ‘Connecte’ din CPSMS konto med Zapier. Når du skal forbinde din CPSMS konto bliver du bedt om at indtaste dit CPSMS brugernavn og din CPSMS API nøgle som password.
Vigtig info:
Husk at bruge din CPSMS API nøgle som password, og ikke dit almindelige CPSMS password.
Du finder din API nøgle ved at logge på cpsms.dk. Gå derefter til INDSTILLINGER > API
Få adgang nu
Start med at udfylde formularen herunder, for at få adgang til at bruge Zapier sammen med CPSMS.
Få adgang nu og integrer CPSMS i dine Zaps på Zapier.com
Udfyld formularen og få eksklusiv adgang til at lave Zaps med CPSMS integration på Zapier. Når du udfylder formularen, får du et link der åbner op for at bruge CPSMS sammen med Zapier. For at høre om du kom godt igang, kan du blive kontaktet senere af en medarbejder fra CPSMS.
Klik på linket i e-mailen
Klik på linket i e-mailen for at acceptere invitationen, og klik herefter på “Accept Invite & Build a Zap”, og du er i gang.